Bekendtgørelse om en kompensationsordning for medievirksomheders tabte annonceindtægter i forbindelse med COVID-19 Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 702 af 29. maj 2020

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde
§ 1

Slots- og Kulturstyrelsen yder efter ansøgning kompensation for mediers tabte annonceindtægter i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 8. juli 2020 som følge af myndighedernes tiltag mod COVID-19.

§ 2

Følgende medier er omfattet af ordningen:

  • 1) Kommercielle radio- og tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 45, stk. 1-2 og 5, i radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019.

  • 2) Kommercielle radio- og tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til registrering i medfør af § 47, stk. 1-2, i radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019.

  • 3) Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der modtager redaktionel produktionsstøtte i tilskudsåret 2020 i henhold til lov om mediestøtte.

  • 4) Podcasts, samt trykte og digitale dagblade, fritstående skrevne digitale nyhedsmedier, ugeaviser, magasiner og fagblade mv., der ikke er omfattet af nr. 3, men er omfattet af Pressenævnets kompetence og på ansøgningstidspunktet er anmeldt hos Pressenævnet.