Bekendtgørelse om en kompensationsordning i december 2020 for sæsonafhængige freelancere mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19 § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 48 af 14. januar 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2718 af 16. december 2021, bekendtgørelse nr. 618 af 12. maj 2022, bekendtgørelse nr. 1318 af 22. september 2022 og bekendtgørelse nr. 1646 af 21. december 2022

§ 7

Der ydes ikke kompensation for tab, som godtgøres freelanceren mv. på anden vis, herunder ved forsikring, andre offentlige refusioner eller anden statslig kompensationsordning i anledning af Coronavirussygdom (COVID-19).

Stk. 2 Der ydes ikke kompensation for indkomsttab, som med rimelighed kunne være afværget.

Stk. 3 Freelancere mv. som har opnået kompensation i medfør af bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for freelancer mv. ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner i økonomisk krise som følge af COVID-19 kan søge kompensation efter denne ordning. Allerede udbetalt kompensation efter bekendtgørelsen i 1. pkt. for en periode, der overlapper kompensationsperioden efter denne bekendtgørelse, jf. § 4, stk. 6, vil blive modregnet kompensationen efter denne ordning. Ansøgninger om kompensation, der endnu ikke er udbetalt, kan skriftligt fortrydes af ansøger.

Stk. 4 Der ydes ikke kompensation, i det omfang en nedgang i indkomst må anses at være forårsaget af, at freelanceren mv. uretmæssigt har undladt at henføre samlet indkomst til kompensationsperioden eller uretmæssigt har henført for stor samlet indkomst til referenceperioden.