Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger § 25

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1066 af 31. august 2015,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1174 af 30. september 2015, bekendtgørelse nr. 1016 af 28. juni 2016, bekendtgørelse nr. 1081 af 31. maj 2021, bekendtgørelse nr. 535 af 29. april 2022 og bekendtgørelse nr. 1729 af 18. december 2023

§ 25

Kommunalbestyrelsen godkender anskaffelsessummen forud for byggeriets påbegyndelse. Byggearbejderne må ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger. Ved opgørelse af anskaffelsessummen skal ejendommen, hvis denne er erhvervet med henblik på etablering af friplejeboliger, indgå med den faktiske anskaffelsespris, dog højst med et beløb svarende til ejendommens markedsværdi på erhvervelsestidspunktet. Er ejendommen erhvervet tidligere, kan den indgå i opgørelse af anskaffelsessummen med et beløb svarende til dens markedsværdi på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen meddeler friplejeboligleverandøren godkendelse af anskaffelsessummen og foretager samtidig indberetning til BOSSINF, jf. kapitel 3.