Bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 11

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om euforiserende stoffer er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 424 af 05. april 2022, bekendtgørelse nr. 155 af 09. februar 2023, bekendtgørelse nr. 453 af 28. april 2023 og bekendtgørelse nr. 14 af 09. januar 2024

Transit samt oplægning på frilagre m.v.
§ 11

Transit gennem dansk territorium fra lande, der ikke har ratificeret eller tiltrådt Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, direkte til andre lande, der ikke har ratificeret eller tiltrådt denne aftale, samt fra lande, der ikke har ratificeret eller tiltrådt Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, til et andet land, der har ratificeret eller tiltrådt denne aftale, af de i § 9, stk. 1, nævnte varer er kun tilladt, når der forelægges de statslige told- og skattemyndigheder en kopi af udførselscertifikatet fra det land, som sendingen oprindelig kommer fra, eller et behørigt udstedt omdestinationscertifikat, jf. § 12.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på postforsendelser eller på transport ad luftvejen; dog skal bestemmelsen, hvis vedkommende luftfartøj lander på dansk territorium, iagttages i det omfang, hvori omstændighederne gør det muligt.