Koblingsbekendtgørelsen Kapitel 2

Denne konsoliderede version af koblingsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om færdigtilberedning af lægemidler på sygehusapoteker (Koblingsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 477 af 08. maj 2013

Kapitel 2 Anmeldelse af aktiviteter, ordination og instruktioner
§ 4

Sygehusapoteker skal inden påbegyndelse give Sundhedsstyrelsen meddelelse herom, hvis der på apoteket skal foretages de i § 1 nævnte færdigtilberedninger.

§ 5

Sygehusapoteket må kun færdigtilberede lægemidler efter denne bekendtgørelse, hvis der foreligger en ordination fra en læge eller tandlæge for hver færdigtilberedning af et lægemiddel. Ordinationen skal overholde kravene i bekendtgørelse om recepter.

Stk. 2 På sygehusapoteket skal der foreligge en generel instruktion for fremstilling til brug i situationer, hvor ordinationen ikke indeholder en instruktion i færdigtilberedningen.