Koblingsbekendtgørelsen § 1

Denne konsoliderede version af koblingsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om færdigtilberedning af lægemidler på sygehusapoteker (Koblingsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 477 af 08. maj 2013

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter færdigtilberedning ved hjælp af kobling, opløsning eller blanding, og færdigtilberedning ved hjælp af optræk i sprøjter, pumper eller infusionsposer af lægemidler, som er omfattet af en markedsføringstilladelse, jf. lægemiddellovens § 7, og som skal indgives senest indenfor 24 timer efter færdigtilberedningen til den enkelte navngivne patient.

Stk. 2 Bekendtgørelsen omfatter endvidere færdigtilberedning, som nævnt i stk. 1, af lægemidler, der er omfattet af lægemiddellovens § 29, stk. 1 (udleveringstilladelse).

Stk. 3 Endvidere omfatter bekendtgørelsen færdigtilberedninger, som nævnt i stk. 1, af lægemidler, der anvendes til kliniske forsøg.

Stk. 4 Bekendtgørelsen gælder for sygehusapoteker.