Bekendtgørelse om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1300 af 15. december 2011

§ 2

Ved opgørelsen af kapitalværdien af en brugs-, rente- eller indtægtsnydelse gælder følgende:

  • 1) Er ydelsen tillagt for bestandig, opgøres værdien til det 8-dobbelte af ydelsens årlige værdi.

  • 2) Er ydelsen af ubestemt varighed, opgøres værdien til det 6-dobbelte af ydelsens årlige værdi, jf. dog nr. 3.

  • 3) Er ydelsen begrænset til et bestemt tidsrum eller til en eller flere personers levetid, opgøres værdien på baggrund af beregninger foretaget af Finanstilsynet. Ved beregningerne bortses fra administrations- og erhvervelsesomkostninger.