Bekendtgørelse om feriehindringer § 3

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om feriehindringer er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1072 af 29. oktober 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2444 af 15. december 2021

§ 3

Arbejdsgiveren skal meddele antallet af feriedage, der overføres ved en feriehindring efter lovens § 22 på den af Feriepengeinfo anviste måde. Feriepengeinfo videreformidler meddelelsen til feriepengeudbetaleren.

Stk. 2 Er lønmodtageren ikke i et ansættelsesforhold, meddeler lønmodtageren Feriepengeinfo de oplysninger, der er nævnt i stk. 1. Lønmodtageren skal medsende dokumentation for feriehindringen fra en offentlig myndighed eller en a-kasse.