Bekendtgørelse om filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1616 af 13. november 2020

§ 5

Kreditinstituttet skal i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at udøve kreditinstitutvirksomhed gennem en filial fremsende følgende materiale til Finanstilsynet:

  • 1) En erklæring om, at kreditinstituttet er meddelt tilladelse i sit hjemland, herunder, hvor længe instituttet har udøvet den anmeldte virksomhed i hjemlandet, og om kreditinstituttet inden for de sidste tre år har modtaget tilsynsreaktioner fra hjemlandets tilsynsmyndigheder.

  • 2) En erklæring fra hjemlandets tilsynsmyndighed om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af kreditinstituttets tilladelse i hjemlandet.

  • 3) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter.

  • 4) En opgørelse over kreditinstituttets kapitalforhold.

  • 5) Angive filialens likvide midler, herunder aktivtype og placering.

  • 6) Filialens adresse.

  • 7) Navnene på filialens ledelse og risikoansvarlig.

  • 8) Dokumentation for at betingelserne i § 14 i lov om finansiel virksomhed er opfyldt.

  • 9) En driftsplan for filialen udarbejdet i henhold til §§ 8 og 9.

  • 10) Kreditinstituttets årsrapport for de seneste tre regnskabsår.

  • 11) Oplysninger om, hvorvidt filialens indskydere og investorer er omfattet af en eventuel garantiordning i kreditinstituttets hjemland.

Stk. 2 Finanstilsynet kan forlange, at der indsendes en oversættelse af de i stk. 1 nævnte bilag.