Bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske UCITS § 49

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1631 af 22. december 2022

§ 49

Resultatpost 4 »Administrationsomkostninger« specificeres som minimum for hver enkelt afdeling i en note efter omkostninger til:

  • 1) Administration.

  • 2) Investeringsforvaltning.

  • 3) Distribution, markedsføring og formidling.

Stk. 2 Er en afdeling opdelt i andelsklasser, vises andelen af de omkostninger i stk. 1, som er specifikke for den/de relevante andelsklasser.

Stk. 3 Under stk. 1, nr. 1, føres omkostninger, der knytter sig til den løbende drift af afdelingen/andelsklassen. Omkostningerne kan eksempelvis omfatte honorar til bestyrelse og revisor, bogføring, daglig beregning af indre værdi, IT og gebyrer til depotselskab for depotservice.

Stk. 4 Under stk. 1, nr. 2, føres omkostninger til investeringsforvaltning (også kaldet rådgivningshonorar), der dækker over betaling for forvaltning af afdelingens/andelsklassens portefølje af aktiver og eventuelle resultatafhængige gebyrer.

Stk. 5 Under stk. 1, nr. 3, føres omkostninger forbundet med de tredjepartsbetalinger (gebyrer eller provisioner), der dækker omkostninger til distribution, markedsføring og formidling afholdt af den pågældende UCITS. Har omkostningerne helt eller delvist været afholdt af en part, som den pågældende UCITS har delegeret beføjelser til, herunder et investeringsforvaltningsselskab, skal beløbet oplyses i tilknytning til noten.