Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 103

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 460 af 02. maj 2023

Aktiver og forpligtelser til dagsværdi
§ 103

Virksomheden skal give oplysninger, der giver mulighed for, at brugere af virksomhedens årsrapport kan vurdere:

  • 1) De teknikker og input, der er anvendt ved målingen af de aktiver og forpligtelser, der er indregnet i balancen til dagsværdi.

  • 2) Den andel af regnskabsårets kursreguleringer, der vedrører de aktiver og forpligtelser, der er indregnet til dagsværdi, og hvor der ved målingen i væsentligt omfang er anvendt ikke-observerbare input (niveau 3).

Stk. 2 Virksomheden skal give oplysningerne efter stk. 1 for de enkelte grupper i en relevant gruppering af de pågældende aktiver og forpligtelser, hvor de enkelte grupper er karakte-riseret ved:

  • 1) aktivernes henholdsvis forpligtelsernes art, karakteristika og risiko og

  • 2) aktivernes henholdsvis forpligtelsernes placering i det tredelte dagsværdihierarki.

Stk. 3 Virksomheden kan udelade oplysningerne efter stk. 1 og 2 på selskabsniveau i årsrapporter, der indeholder koncernregnskab.