Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 112

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 460 af 02. maj 2023

§ 112

Virksomheden skal give oplysning om den del af hver gældspost i balancen, der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet.

Stk. 2 Virksomheden skal oplyse, hvis den har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers værdi, specificeret for de enkelte poster. Virksomheden skal særskilt opføre den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og for øvrige virksomheder inden for koncernen.

Stk. 3 Virksomheden skal for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for eventualforpligtelser samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til virksomhedens forsikringskontrakter. Virksomheden skal særskilt opføre forpligtelser over for et moderselskab og dets dattervirksomheder.