Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 37

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 460 af 02. maj 2023

§ 37

Virksomheden skal opføre beløb, der i regnskabsåret er betalt for forsikringsskader, under underpost 3.1, Udbetalte erstatninger. Virksomheden skal lade beløbet indeholde interne og eksterne udgifter til besigtigelse og vurdering af skaderne, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne skader og øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet med behandling af indtrufne skader samt interne og eksterne udgifter til bekæmpelse og begrænsning af forventede fremtidige skader på eksisterende forsikringskontrakter. Virksomheden skal opføre udbetalte erstatninger efter fradrag af beløb, der er modtaget som følge af virksomhedens overtagelse af forsikrede værdier eller indtræden i forsikredes rettigheder ved erstatningernes udbetaling.

Stk. 2 Virksomheden skal opføre beløb, der i regnskabsåret er modtaget fra virksomhedens genforsikrere til dækning af indtrufne skader i overensstemmelse med genforsikringskontrakter, under underpost 3.2, Modtaget genforsikringsdækning.

Stk. 3 Virksomheden skal opføre forskellen mellem erstatningshensættelserne ved regnskabsårets slutning og begyndelse, jf. § 21, under underpost 3.3, Ændring i erstatningshensættelser.

Stk. 4 Virksomheden skal opføre forskellen mellem den del af risikomargenen, der kan henføres til erstatningshensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og slutning, jf. § 21, under underpost 3.4, Ændring i risikomargen.

Stk. 5 Virksomheden skal opføre forskellen mellem den andel af erstatningshensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækningen ved regnskabsårets slutning og begyndelse, under underpost 3.5, Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser.

Stk. 6 Virksomheden skal opføre den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3-5, der kan henføres til løbetidsforkortelse, valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats, under hovedpost 7, Forrentning og kursregulering af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 7 Virksomheden skal opføre resultatet af underposterne 3.1.-3.5. under hovedpost 3, Erstatningsudgifter f.e.r., i alt.