Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 75

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 707 af 01. juni 2016, bekendtgørelse nr. 1043 af 05. september 2017, bekendtgørelse nr. 1441 af 03. december 2018, bekendtgørelse nr. 1593 af 09. november 2020 og bekendtgørelse nr. 116 af 27. januar 2023

§ 75

Et sikringsforhold kan kun behandles efter reglerne i §§ 71-74, når følgende betingelser er opfyldt

  • 1) Der foreligger formel dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for eksistensen af et sikringsforhold samt for virksomhedens risikostyringsstrategi, der omfatter

    • a) identifikation af sikringsinstrumentet og den sikrede post,

    • b) identifikation af den risiko, der sikres og

    • c) den anvendte metode for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2.

  • 2) Der er begrundet formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen.

  • 3) I forbindelse med sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige betalinger være meget sandsynlige og variationer i betalingsstrømmen skal være af en karakter, så de vil påvirke virksomhedens fremtidige regnskabsresultater.

  • 4) Sikringsforholdets effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt.

  • 5) Sikringsforholdets effektivitet vurderes løbende og som minimum:

    • a) På balancedagen.

    • b) I tilfælde, hvor der sker betydelige ændringer i forhold, som påvirker sikringsforholdets effektivitet.