Bekendtgørelse om forbud mod at lande med passagerer uden negativ COVID-19-test § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 968 af 21. maj 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1042 af 28. maj 2021 og bekendtgørelse nr. 1145 af 04. juni 2021

Forbud mod landing med passagerer uden negativ COVID-19-test
§ 2

Luftfartsoperatører, jf. § 1, må ikke lande i danske lufthavne med passagerer fra 15 år, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test, jf. §§ 3-4.

Stk. 2 Kravet om fremvisning af negativ COVID-19-test efter stk. 1 gælder ikke for:

  • 1) Luftfartsselskabets besætning, der er i tjeneste, medmindre der er tale om ikke-kommercielle flyvninger.

  • 2) Passagerer ombord på et luftfartøj, der alene foretager en teknisk mellemlanding, og hvor passagererne ikke forlader fartøjet.

  • 3) Passagerer, der er gået ombord på et luftfartøj i et land eller en region, der på tidspunktet for afrejsen fremgår af bilag 1 (gule lande og regioner).

  • 4) Passagerer, der kan fremvise en positiv PCR-test, som er mindst to uger og højst otte måneder gammel regnet fra den pågældende flyafgang, jf. dog § 4.

  • 5) Passagerer, der er danske statsborgere, og som kan fremvise bevis for færdigvaccination, og som indrejser fra et land, der på tidspunktet for afrejsen ikke fremgår af bilag 2 (røde lande og regioner), jf. dog § 5.

  • 6) Passagerer, der kan fremvise bevis for færdigvaccination udstedt i et EU- eller Schengenland, OECD-land, Andorra, San Marino, Monaco, Vatikanstaten, eller et land som på tidspunktet for afrejsen fremgår af bilag 1 (gule lande og regioner), når passageren indrejser fra et land, der på tidspunktet for afrejsen ikke fremgår af bilag 2 (røde lande og regioner), jf. dog § 5.