Kapitel 11 Kriminalforsorgens gennemførelse af tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for kriminalforsorgens gennemførelse af tilsyn efter straffuldbyrdelsesloven og tilsynsbekendtgørelsen.
Kriminalforsorgen kan beslutte, at tilsyn gennemføres telefonisk eller som et videomøde, hvis det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19, hvis det er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af covid-19, og gennemførelse af et fysisk tilsynsmøde i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning, eller hvis gennemførelse af et fysisk tilsynsmøde bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19, jf. dog § 25.
Stk. 2 Kriminalforsorgen kan i de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, beslutte, at hjemmebesøg erstattes af en telefonsamtale eller et videomøde.