Bekendtgørelse om føring af elkabler og vandrør § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 649 af 31. maj 2018

Føring af elkabler
§ 2

En person, som har gennemført et af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kursus om føring af elkabler og har et kursusbevis herfor eller en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt uddannelse, må udføre arbejdet, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 2 Kurset eller uddannelsen, jf. stk. 1, skal gøre kabelmontøren i stand til at fastmontere kablerne korrekt, så de ikke beskadiges, give kabelmontøren viden om kabeltyper, begrænsning af brandspredning, elektrisk dokumentation, herunder el-tekniske tegninger som installationstegninger og kabellister, og egnet materiel. Kurset eller uddannelsen skal endvidere gøre kabelmontøren i stand til at vælge kabeltyper og materialer ud fra den foreliggende dokumentation.