For hvert medlem, undtagen de tre uafhængige eksperter, udpeges en personlig suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. For så vidt angår de uafhængige eksperter, vil der blive udpeget to fælles suppleanter, som deltager i rådet ved forfald af en eller flere af de uafhængige eksperter.
Stk. 2 Danmarks Nationalbank, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet indstiller suppleanter for deres respektive medlemmer. Erhvervs- og Vækstministeriet indstiller en 1. suppleant og en 2. suppleant for de uafhængige eksperter efter høring af Danmarks Nationalbank.
Stk. 3 Suppleanterne udpeges af erhvervs- og vækstministeren.