Kapitel 1 Indledende bestemmelser
Bekendtgørelsen finder anvendelse på forsikringer, der tegnes af private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis til dækning af krav i medfør af § 29, stk. 1, nr. 7 og § 29, stk. 2, 1. pkt., i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Ved forsikringspligtig forstås i denne bekendtgørelse det enkelte behandlingssted eller behandlingssteder samlet under en juridisk enhed.
Stk. 2 Ved lægelig patientbehandling forstås i denne bekendtgørelse behandling, der er forbeholdt læger eller som i øvrigt udføres af læger, herunder ved brug af medhjælp.
Stk. 3 Ved speciallægepraksis, jf. § 1, forstås i denne bekendtgørelse behandlingssteder, hvor én eller flere læger overvejende udfører lægelig behandling i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, eller som udfører behandling svarende til ydelser, som er anført i nævnte overenskomst. Endvidere forstås speciallægepraksisser med speciale i almen medicin, som ikke virker efter overenskomst, jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, jf. § 60, stk. 1.
Et forsikringsselskab kan vælge at tilbyde at tegne eller overtage forsikring efter loven til alle behandlingssteder omfattet af § 2, stk. 3 og 4, til alle behandlingssteder omfattet af § 2, stk. 3, eller til alle behandlingssteder omfattet af § 2, stk. 4.
Stk. 2 Forsikringsselskabet er dog forpligtet til at tegne eller overtage forsikring for enhver forsikringspligtig, som accepterer selskabets almindelige acceptpolitik, vedtægter eller koncession, inden for den valgte kategori, jf. stk. 1.
Forsikringsselskabet skal tegne forsikringen, således at alle krav efter loven er dækket af forsikringen, jf. lovens §§ 20-22.
Stk. 2 Forsikringsselskabet hæfter direkte over for skadelidte eller efterladte til skadelidte for alle krav efter loven.