Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 165 af 03. februar 2021

Afgivelse af erklæringer
§ 5

Tildeling og udbetaling af forskud på erstatning og udbetaling af tempobonus efter §§ 2 og 3 forudsætter, at besætningsejeren erklærer:

  • 1) At besætningsejerens virksomhed er en SMV (mikrovirksomhed, lille eller mellemstor virksomhed), som defineret i bilag I til forordning nr. 702/2014.

  • 2) At besætningsejerens virksomhed har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.

Stk. 2 Tildeling og udbetaling af forskud på erstatning efter § 2 forudsætter endvidere, at besætningsejeren erklærer:

  • 1) At besætningsejerens virksomhed ikke har fået eller agter at få dækning for samme omkostninger fra anden side, herunder ved betalinger modtaget under andre nationale eller EU-foranstaltninger eller forsikringer.

  • 2) At besætningsejerens virksomhed ikke allerede var kriseramt som defineret i artikel 2, stk. 14, i forordning nr. 702/2014, pr. den 31. december 2019.

Stk. 3 Hvis besætningsejeren ikke kan afgive erklæringer som nævnt i stk. 1, eller stk. 2, nr. 2, kan Fødevarestyrelsen tildele og udbetale forskud på erstatning og udbetale tempobonus, såfremt dette på anden vis kan ske inden for rammerne af EU-statsstøttereglerne.

Stk. 4 Tildeling og udbetaling af tempobonus efter § 3 forudsætter, at besætningsejeren erklærer, at besætningsejeren har medvirket til gennemførelse af aflivningen af sin besætning.

Stk. 5 Besætningsejeren skal afgive de i stk. 1, 2 og 4 nævnte erklæringer til Fødevarestyrelsen ved anvendelse af blanketten ”Erklæring til brug for tildeling af erstatning, kompensation og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19” på virk.dk eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www.fvst.dk).