Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1683 af 11. december 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 105 af 29. januar 2024

Forsøg med mere fleksibilitet i indsatsen for sygemeldte i Aabenraa Kommune, Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune og Helsingør Kommune
§ 5

Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at Aabenraa Kommune, Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune og Helsingør Kommune gennemfører forsøg, hvor kommunen alene skal inddrage rehabiliteringsteamet i sager, hvor en sygemeldt overgår til jobafklaringsforløb, når kommunen vurderer, at der er behov for det.

Stk. 2 Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af § 109, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3 Forsøgsperioden løber i Aabenraa Kommune fra den 1. april 2019 til og med den 31. december 2021 og fra den 7. januar 2022 til og med den 31. december 2024, i Haderslev Kommune og Sønderborg Kommune fra den 1. februar 2020 til og med den 31. december 2021 og fra den 7. januar 2022 til og med den 31. december 2024 og i Helsingør Kommune fra den 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2021 og fra den 7. januar 2022 til og med den 31. december 2024.