Bekendtgørelse om forsøgsordning for selvbalancerende køretøj og motoriseret skateboard § 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 41 af 14. januar 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 666 af 01. juli 2019 og bekendtgørelse nr. 56 af 19. januar 2021

Straf og ikrafttræden
§ 15

Den, der ejer eller er varig bruger af et køretøj, som ikke opfylder kravene i § 1, 2. og 3. pkt., § 2, 2. og 3. pkt., § 3, § 5 og § 6, straffes med bøde. På tilsvarende vis straffes føreren af et køretøj, hvis denne ved eller burde vide, at køretøjet ikke opfylder kravene i § 1, 2. og 3. pkt., § 2, 2. og 3. pkt., § 3, § 5 og § 6, eller hvis denne ved eller burde vide, at påkrævet sikkerhedsudstyr ikke opfylder kravene i § 12 a, stk. 2.

Stk. 2 Den, der fører et køretøj i strid med kravene i §§ 7-9, § 10, stk. 1, § 11 og § 12 straffes med bøde. På tilsvarende vis straffes den, der anvender et køretøj i strid med kravet i § 12 a.

Stk. 3 Med bøde straffes den, der overtræder § 10, stk. 3.

Stk. 4 Overtrædelse af færdselslovens § 53 og § 54, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelsens § 13, straffes i henhold til færdselslovens § 117 c, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 5 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.