14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. § 5

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne bekendtgørelsen og bygger på bekendtgørelse nr. 1553 af 18. December 2013. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§5 En fysisk person kan i blanketten til anmodning om fritagelse, jf. § 4, stk. 2, give en repræsentant fuldmagt til at indgive anmodning om fritagelse på personens (fuldmagtsgiverens) vegne. Blanketten skal være underskrevet af fuldmagtsgiveren, herunder skal fuldmagtsgiveren også have underskrevet den i blanketten indeholdte fuldmagtserklæring. Kommunalbestyrelsen kan tillade afgivelse af fuldmagt på anden måde end ved anvendelse af den i blanketten indeholdte fuldmagtserklæring.

•••

Stk. 2 Repræsentanten skal indgive anmodningen om fritagelse ved personligt fremmøde i den kommune, hvor fuldmagtsgiveren er eller senest har været bopælsregistreret i CPR.

•••

Stk. 3 Repræsentanten skal forevise sit sundhedskort eller anden behørig legitimation samt afgive underskrevet erklæring om, at vedkommende repræsenterer fuldmagtsgiveren. Erklæringen afgives i blanketten til anmodning om fritagelse, jf. § 4, stk. 2. Hvis fuldmagten er givet til en juridisk enhed, skal den fremmødte repræsentant tillige forevise dokumentation for sit tilhørsforhold til den juridiske enhed, eksempelvis adgangskort til den juridiske enhed.

•••

Stk. 4 For en fysisk person, der på grund af varig svækkelse eller lignende tilstand ikke er i stand til at give personligt fremmøde og ikke kan afgive en fuldmagt, jf. stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om fritagelse uden afgivelse af en underskrevet erklæring om fritagelse. Afgørelse om fritagelse træffes da på grundlag af kommunens kendskab til den pågældendes forhold.

•••

Stk. 5 For en fysisk person, der på grund af ophold i kriminalforsorgens institutioner ikke er i stand til at give personligt fremmøde og ikke kan afgive en fuldmagt, jf. stk. 1, kan kriminalforsorgen indgive anmodning om fritagelse, jf. § 3, på personens vegne. Anmodningen kan efter kommunalbestyrelsens nærmere anvisning indgives digitalt eller pr. brevpost til den kommune, hvor den pågældende er eller senest har været folkeregistreret.

•••
profile photo
Profilside