Bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 820 af 03. juli 2015,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 435 af 02. maj 2018 og bekendtgørelse nr. 518 af 17. maj 2018

Garantiformuens dækning
§ 2

Garantiformuen dækker berettigede indskud op til beløb nævnt i §§ 5-9.

Stk. 2 Ved berettigede indskud forstås indestående beløb på en konto i de institutter nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, og de filialer af kreditinstitutter nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, hvor hovedstolen kan tilbagebetales til pari uden en særlig garanti fra eller aftale med instituttet eller en tredjemand.

Stk. 3 Strukturerede indlån, jf. § 5, stk.1, nr. 67, i lov om finansiel virksomhed, anses som berettigede indskud, hvis indskuddet skal tilbagebetales fuldt ud ved bindingsperiodens ophør uanset udviklingen i det underliggende aktiv, og uden at der er givet en særlig garanti fra instituttet eller tredjemand. Afkast, der er afhængig af det underliggende aktiv, anses ikke som berettigede indskud.

Stk. 4 Puljeindlån anses ikke som berettigede indskud, hvis negativt afkast kan fradrages indskuddet.

Stk. 5 Indskud nævnt i § 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning er ikke et berettiget indskud.