Bekendtgørelse om genåbning og restriktioner, krav om mundbind m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19 § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 889 af 11. maj 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 922 af 17. maj 2021 og bekendtgørelse nr. 935 af 19. maj 2021

§ 3

For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19, skal personer, der er til stede i et lokale eller et køretøj, hvorfra der foretages teoretisk eller praktiske køreprøver eller vejledende helbredsmæssige køretest, jf. bekendtgørelse om kørekort, eller i skriftlige forprøver eller afsluttende prøver, jf. bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere, og som befinder sig i et køretøj med andre eller i et lokale, hvortil offentligheden har adgang, have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, jf. dog §§ 4 og 5.

Stk. 2 Personer, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1, skal bortvises.   1. pkt. omfatter ikke undervisere, prøvesagkyndige, medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet den pågældende køreskole.

Stk. 3 Undervisere skal forinden afviklingen af prøven vejlede deres elever om reglerne i denne bekendtgørelse.