Kapitel 1 Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen finder anvendelse på danske virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet, herunder gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.
Stk. 2 Bekendtgørelsen gælder i forbrugerforhold og for erhvervsmæssige kundeforhold, hvis disse ikke adskiller sig væsentligt fra et forbrugerforhold. Kapitel 2 a, § 15 og bilag 1 gælder dog kun for private kundeforhold.
Stk. 3 § 3, stk. 1, kapitel 2 b, § 6, stk. 5, §§ 8-10 og § 16 a finder dog anvendelse på alle erhvervsmæssige kundeforhold.
Stk. 4 § 6, stk. 3 og 4, og § 11, stk. 2, finder anvendelse på erhvervsmæssige kundeforhold, medmindre andet er individuelt aftalt.
Stk. 5 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på værdipapirhandel som defineret i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.
Stk. 6 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på boligkreditaftaler som defineret i § 3, nr. 1, i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
Stk. 7 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på forsikringsdistributører, som er omfattet af bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører.
Stk. 8 Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse efter § 10 i lov om finansiel virksomhed, er alene omfattet af § 17.
En finansiel virksomhed, som indgår aftale med andre finansielle virksomheder om afsætning og rådgivning i forbindelse med virksomhedens produkter, skal sikre sig, at der er en klar arbejdsdeling mellem virksomheden og medkontrahenten, og at medkontrahenten overholder reglerne i denne bekendtgørelse.
Efter § 2, nr. 1, 4, 9 og 10, i markedsføringsloven forstås ved:
-
1) Forbruger: En fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
-
2) Handelspraksis: En handling, udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel kommunikation, herunder reklame og markedsføring, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne.
-
3) God erhvervsskik: Standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som står i rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis eller det generelle princip om god tro inden for den erhvervsdrivendes virkefelt. Begrebet dækker det samme som begrebet »erhvervsmæssig diligenspligt«, der benyttes i direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis.
-
4) Købsopfordring: En kommerciel kommunikation, hvori produktets karakteristika og pris er oplyst på en måde, som er passende i forhold til det anvendte kommercielle kommunikationsmiddel, og hvorved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb.