Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 30

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1779 af 06. september 2021

§ 30

I det omfang en uafhængig forsikringsformidler har modtaget fuldmagt fra kunden, skal fuldmagten udfærdiges på papir eller andet varigt medium. Fuldmagten skal gennemgås med kunden.

Stk. 2 Fuldmagten skal som minimum indeholde oplysning om,

  • 1) hvilke forsikringstyper fuldmagten omfatter,

  • 2) i hvilket omfang den uafhængige forsikringsformidler er bemyndiget til at handle på kundens vegne, herunder om den uafhængige forsikringsformidler kan opsige eksisterende forsikringsaftaler,

  • 3) at oplysninger afgivet af den uafhængige forsikringsformidler sidestilles med oplysninger afgivet af kunden selv, og

  • 4) at fuldmagten til enhver tid af kunden kan tilbagekaldes på samme måde, som den er indgået, og at fuldmagten ophører senest samtidig med samarbejdsaftalens ophør.

Stk. 3 Fuldmagten kan, på samme måde som den er indgået, til enhver tid tilbagekaldes af kunden og ophører senest samtidig med samarbejdsaftalens ophør.