Bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders tilrettelæggelse af arbejdet § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 734 af 17. juni 2016

§ 4

Revisor skal deltage aktivt i udførelsen af revision af årsregnskaber og eventuelle koncernregnskaber.

Stk. 2 Revisor skal tage ansvar for den overordnede kvalitet af de revisioner, som revisor er udpeget til. Revisors ansvar omfatter i det mindste:

  • 1) Ledelse, tilsyn og udførelse af revisionsopgaven.

  • 2) Gennemgang af dokumentationen.

  • 3) Foretagelse af passende konsultationer i forbindelse med revisionen.

  • 4) Gennemførelse af kvalitetssikringsgennemgang for revision af årsregnskaber og eventuelle koncernregnskaber for virksomheder af interesse for offentligheden eller for andre revisionsopgaver, hvor kvalitetssikringsgennemgang er krævet efter lovgivningen, eller hvor virksomheden har fastslået, at en sådan gennemgang er krævet.

Stk. 3 Stk. 2 finder anvendelse, uanset at revisor anvender arbejde udført af andre revisorer.

Stk. 4 Outsourcing af opgaver berører ikke revisionsvirksomhedens og den underskrivende revisors ansvar og pligter efter denne bestemmelse.