Bekendtgørelse om godskørsel § 27

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om godskørsel er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1395 af 29. november 2023

Tilsyn m.v.
§ 27

Færdselsstyrelsen fører tilsyn med, at betingelserne for opretholdelse af tilladelser i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 1-3, fortsat er til stede.

Stk. 2 Færdselsstyrelsen kan anmode en tilladelsesindehaver og transportleder om enhver oplysning, som er nødvendig for at vurdere, om kravene i kapitel 3, godskørselslovens §§ 3 og 4, og artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF, fortsat er opfyldt.

Stk. 3 Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger fra politiet til brug ved bedømmelsen af, om tilladelsesindehaver fortsat opfylder kravene om vandel i §§ 6 og 7, godskørselslovens § 3, stk. 2, nr. 3, eller § 4, stk. 2, nr. 4, samt artikel 3, litra b, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF.

Stk. 4 Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger fra politiet til brug ved bedømmelsen af, om den ansøgende virksomheds administrerende direktør og transportleder fortsat opfylder kravene om vandel i §§ 6-9, godskørselslovens § 3, stk. 2, nr. 3, eller § 4, stk. 2, nr. 4, samt artikel 3, litra b, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF.

Stk. 5 Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger fra skatteforvaltningen om forfalden gæld til det offentlige til brug for bedømmelsen af, om tilladelsesindehaveren og transportlederen fortsat opfylder kravene i godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3, stk. 2, nr. 2, § 4, stk. 1, nr. 3 og § 4, stk. 2, nr. 3, samt artikel 7, stk. 1a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF, om ikke at have ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.