Bekendtgørelse om godskørsel § 9

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om godskørsel er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1395 af 29. november 2023

§ 9

Ved vurderingen af om en transportleder, der ansøger eller er godkendt i henhold til godskørselslovens § 4, stk. 2, opfylder vandelskravet, kan der indgå oplysninger om, at transportlederen:

  • 1) Er dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

  • 2) Er blevet nægtet godkendelse som transportleder eller har fået tilbagekaldt en godkendelse som transportleder af en virksomhed i henhold til godskørselsloven, buskørselsloven, taxiloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf.

  • 3) Groft eller gentagende gange har overtrådt bestemmelserne nævnt i godskørselslovens § 12, stk. 2, nr. 1, litra a-h, i forbindelse med udførelse af godskørselsvirksomhed.

  • 4) Har været godkendt som transportleder af eller har haft væsentlige interesser i en gods- eller buskørselsvirksomhed, der

    • a) er blevet nægtet udstedelse af eller har fået tilbagekaldt en tilladelse i medfør af bestemmelser i godskørselsloven, buskørselsloven, taxiloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf, eller

    • b) har eller har haft økonomiske vanskeligheder, som kan tilskrives forhold, som den pågældende har været ansvarlig for.