Bekendtgørelse om godtgørelse for udgifter til befordring til tiltalte, der frifindes § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 470 af 26. september 1978

§ 1

Tiltalte, der frifindes, har krav på godtgørelse for udgifter til befordring til og fra retten.

Stk. 2 Sker frifindelse i appelinstansen, har den tiltalte krav på godtgørelse for udgifter til befordring til de domstole, som har behandlet sagen.

Stk. 3 Hvis der sker domfældelse ved appelinstansen, skal en eventuel tidligere udbetalt godtgørelse ikke søges tilbagebetalt hos den pågældende.

Stk. 4 Er den frifundne ikke til stede i retten ved domsafsigelsen, skal politiet underrette den frifundne om muligheden for hos retten at få godtgjort udgifterne til befordring.