Kapitel 4 Vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for ansøgere, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede
Erhvervsevnenedsættelsen vurderes i forhold til fuldt erhverv, selvom ansøgeren ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftiget.
For enlige ansøgere vurderes erhvervsevnenedsættelsen i forhold til fuldt erhverv.
For gifte ansøgere vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter lovens § 15, stk. 1 og 3, når der træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1 og 2. I vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen indgår arbejdsindtægtens størrelse, den tid og den måde ansøgeren hidtil har anvendt sin erhvervsevne på ved erhvervsarbejde eller arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlag).
Stk. 2 Ved vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende ansøgere, der lever i et fast ægteskabslignende forhold, sidestilles samlevende med gifte.
For ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til ca. 27 timer ugentligt, vurderes erhvervsevnenedsættelsen alene efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde (bedømmelsesgrundlaget »fuldt erhverv«). Ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til fuld arbejdstid inden for arbejdsområdet, men under 27 timer ugentlig, vurderes efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde. Medarbejdende ægtefæller uden anden erhvervsindkomst, som hidtil dagligt har deltaget i driften, vurderes efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde. Der lægges særligt vægt på, om ansøgeren skattemæssigt har været registreret som medarbejdende ægtefælle.
Stk. 2 For ansøgere, der hidtil har haft et ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde, og som ikke er omfattet af stk. 1, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget »supplerende erhverv«).
Stk. 3 For ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, og hvor ægtefællernes eller de samlevendes forsørgelsesgrundlag opgjort efter 2. og 3. pkt. varigt ikke overstiger indtægtsgrænsen, jf. 4. pkt., vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget »indikation for supplerende erhverv«). Ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget indgår ansøgerens og ægtefællens eller samlevers samlede indtægter, der udgør et aktuelt forsørgelsesgrundlag, opregnet til årsbasis. For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i opgørelsen. Indtægtsgrænsen svarer til 52 gange det beløb, der ugentligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom, forhøjet med et beløb, svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, for hvert barn, som ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever har forsørgelsespligt overfor.
Stk. 4 For ansøgere, der ikke er omfattet af stk. 1-3, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtidsarbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget »arbejde i eget hjem«).
Stk. 5 Ved tvivl om hvilket bedømmelsesgrundlag, der skal lægges til grund for vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen, anvendes det for ansøgeren gunstigste bedømmelsesgrundlag.
Ansøgere, der inden for de seneste 5-6 år har haft en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 1 år, og som har måttet opgive arbejdet af helbredsmæssige grunde, eller har måttet opgive arbejdet på grund af nedslidning og alder efter beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang i en længerevarende periode, anses for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat.
Stk. 2 En ansøger, der ikke er omfattet af stk. 1, og som har opgivet arbejdet af helbredsmæssige grunde eller på grund af pasning af et familiemedlem, anses for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat.