Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 103

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 729 af 22. april 2021, bekendtgørelse nr. 514 af 25. april 2022 og bekendtgørelse nr. 439 af 26. april 2023

§ 103

Uanset § 102, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår enhver Indberetningspligtig konto, der er en Allerede eksisterende konto, eller enhver Finansiel konto, der er åbnet, inden den blev en Indberetningspligtig konto, kræves der ikke indberetning af Skatteydernummer eller -numre eller fødselsdato, hvis Skatteydernummeret eller -numrene eller fødselsdatoen ikke indgår i det Indberettende finansielle instituts sagsakter og ikke i øvrigt skal indsamles af sådanne Indberettende finansielle institutter i henhold til dansk ret eller et EU-retsinstrument.

Stk. 2 Et Indberettende finansielt institut er imidlertid forpligtet til at udfolde rimelige bestræbelser for at indhente Skatteydernummeret eller -numrene og fødselsdatoen for Allerede eksisterende konti ved udgangen af det andet kalenderår efter det år, i hvilket Allerede eksisterende konti identificeres som Indberetningspligtige konti.