Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA Kapitel 12

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 724 af 22. april 2021

Kapitel 12 Straffebestemmelser
§ 72

Med bøde straffes det indberetningspligtige Finansielle institut, som forsætligt eller groft uagtsomt ikke rettidigt gennemfører procedurerne efter kapitel 3-7, undlader at opfylde sin indberetningspligt efter § 67 eller afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, medmindre højere straf er forskyldt efter skatteindberetningslovens § 58.

Stk. 2 Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt giver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger i en egenerklæring, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

§ 73

Reglerne i skatteindberetningslovens §§ 60-63 gælder også for overtrædelser af bekendtgørelsen.