Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl. § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1451 af 04. december 2023

Det samlede ATP-bidrag
§ 1

Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for medlemmer af en a-kasse, der får udbetalt dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Stk. 2 Der indbetales bidrag for hver time, der udbetales dagpenge for, jf. stk. 1.

Stk. 3 Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter timebidraget i forhold til det årsbidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Årsbidraget udgør 2,13 kr. pr. time.

Stk. 4 For medlemmer, der modtager dagpenge, jf. stk. 1, udgør timebidraget 200 pct. af årsbidraget efter stk. 3, svarende til 4,26 kr. pr. time.