Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

Stk. 2 Er der for skyldneren udstedt proklama, inden fordringen er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, forestår fordringshaveren anmeldelsen af fordringen i skyldnerens bo. Udstedes proklamaet efter overdragelsen, forestår restanceinddrivelsesmyndigheden anmeldelsen af fordringen i skyldnerens bo.

Stk. 3 Efter overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, såfremt denne bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldnerens sociale eller økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom.

Stk. 4 Hvis ændringerne i skyldnerens forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen.

Stk. 5 Hvis ændringerne i skyldnerens forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen enten anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at give henstand eller tillade afdragsvis betaling eller, i det omfang fordringen ikke er omfattet af refusionsret fra statskassen, anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om, at sagen tilbagesendes til fordringshaveren, med henblik på at denne kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Fordringshaveren skal skriftligt underrette skyldneren, hvis fordringen efter anmodning tilbagesendes til fordringshaveren.

Stk. 2 Ved overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren eller dennes repræsentant benytte skyldners cpr-nummer eller cvr-nummer som journalnummer. Oplysninger om cpr-nummer eller cvr-nummer kan dog undlades, hvis fordringshaveren eller dennes repræsentant godtgør, at det ikke har været muligt at fremskaffe sådanne oplysninger. Fordringshaveren skal ved overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden give alle oplysninger, som efter restanceinddrivelsesmyndighedens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen, herunder efter omstændighederne oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger.

Stk. 2 Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter § 3 er medsendt. Hvis de oversendte oplysninger giver restanceinddrivelsesmyndigheden anledning til at søge oplysninger bekræftet hos fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren sender fordringen til inddrivelse, anses fordringen for modtaget, når de oversendte oplysninger er rettet eller bekræftet, og rettelsen eller bekræftelsen er registreret i modtagelsessystemet.

Stk. 3 Renter dækkes forud for hovedkravet, således at renter påløbet under opkrævningen, renter påløbet under inddrivelsen i medfør af § 9, stk. 3, 2. eller 4. pkt., og inddrivelsesrenter, der i medfør af § 9, stk. 1 eller 3, er påløbet, inden hovedkravet inklusive inddrivelsesrenterne, jf. § 8, stk. 3, blev returneret til fordringshaver, dækkes først. Renter omfattet af 1. pkt. dækkes i henhold til den periode, som fordringshaver har oplyst, og således, at rentebeløb fra en tidligere periode dækkes før rentebeløb fra en senere periode. Derefter dækkes renter, der i medfør af § 9, stk. 1, eller § 9, stk. 3, 1. eller 3. pkt., er påløbet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Såfremt flere oversendte rentebeløb vedrørende samme hovedkrav har samme renteperiode, dækkes rentebeløbene i den rækkefølge, hvori de er registreret i modtagelsessystemet. Såfremt flere oversendte rentebeløb, jf. 4. pkt., med samme renteperiode er registreret på samme tidspunkt i modtagelsessystemet, dækkes disse i den rækkefølge, hvori fordringshaveren har opstillet fordringerne i forbindelse med oversendelsen.

Stk. 4 Renter, der oversendes, efter at hovedkravet fuldt ud er blevet dækket hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller indfriet af skyldner over for fordringshaver, mens det var under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dækkes indbyrdes efter stk. 3. I forhold til øvrige fordringer under inddrivelse dækkes de i 1. pkt. nævnte renter på den plads i dækningsrækkefølgen, som hovedkravet ville have, hvis hovedkravet fortsat var under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Renter, der oversendes, efter at hovedkravet fuldt ud er blevet indfriet, mens det var under opkrævning hos fordringshaver, dækkes indbyrdes efter stk. 3. I forhold til øvrige fordringer under inddrivelse dækkes de i 3. pkt. nævnte renter på den plads i dækningsrækkefølgen, som hovedkravet ville have fået, hvis hovedkravet var blevet oversendt samtidig med renterne.

Stk. 2 En fordring, der er oversendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan nedskrives af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver har oversendt fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis der er sket indbetaling til fordringshaver, eller hvis en del af fordringen ved en fejl er sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, eller hvis opkrævningsgrundlaget har ændret sig.

Stk. 3 Ved nedskrivning af en fordring, som tidligere er blevet opskrevet, sker nedskrivningen i første omgang på den del af fordringen, som først blev oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. dog 2. og 3. pkt. Det gælder dog ikke, hvis formålet med nedskrivningen er at annullere en bestemt opskrivningsfordring. Er opskrivningen sket i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer end det, hvor fordringen er registreret ved modtagelsen af meddelelsen om nedskrivningen, sker nedskrivningen først på den del af fordringen, som først er overført til det system, hvor fordringen er registreret, og dernæst på eventuelle opskrivningsfordringer og med den virkningsdato, der er oplyst af fordringshaveren eller den, der på vegne af denne opkræver fordringen, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden har valgt at tillægge nedskrivningen virkning fra dagen for modtagelsen af meddelelsen om nedskrivning eller en dag i umiddelbar forlængelse heraf.

Stk. 4 § 4, stk. 5 og 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige anvendes alene på et overskydende beløb, når hele den fordring, som det overskydende beløb vedrører, inklusive renter, der er beregnet af restanceinddrivelsesmyndigheden, mens hovedfordringen aktuelt er under inddrivelse, er blevet dækket. Er hele fordringen inklusive renter som nævnt i 1. pkt. på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens anvendelse af et overskydende beløb ikke dækket, anvendes det overskydende beløb først til dækning på den resterende del af fordringen inklusive renter som nævnt i 1. pkt.

Stk. 5 Opstår der ved en nedskrivning af en opskrevet fordring et overskydende beløb, og findes der opskrivningsfordringer til den fordring, som nedskrives, anvendes det overskydende beløb først til dækning af en eventuel resterende del af den opskrevne fordring inklusive renter. Dernæst dækkes den opskrevne fordrings opskrivningsfordringer og disses renter. Dækningen efter 2. pkt. anvendes dog ikke, såfremt det overskydende beløb hidrører fra en indsats, bortset fra modregning, som den nedskrevne fordring er eller har været omfattet af, og som på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens anvendelse af det overskydende beløb ikke omfatter den eller de opskrivningsfordringer, som kan dækkes helt eller delvist.

Stk. 6 Renter af en udbetaling, som er blevet anvendt til modregning sammen med udbetalingen, anses ved dækningen af de fordringer, der blev dækket ved denne modregning, at være anvendt forholdsmæssigt, hvis udbetalingen senere genopstår som et overskydende beløb, og der i den forbindelse skal beregnes rente af det overskydende beløb i medfør af § 4, stk. 7, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Stk. 2 Indsigelser fra skyldner om fordringens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser herom i lovgivningen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog beslutte, at indsigelser om kravets eksistens eller størrelse tillægges opsættende virkning, hvis der er begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere tilbagesende kravet til fordringshaveren, hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid.

Stk. 3 Ved restanceinddrivelsesmyndighedens tilbagesendelse af fordringer efter § 2, stk. 2, 4. pkt., og stk. 6, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og ved tilbagekaldelse af fordringer, jf. § 2, stk. 11 og 12, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, sender restanceinddrivelsesmyndigheden de renter, der er påløbet, mens fordringen har været under inddrivelse, og som er under inddrivelse, til fordringshaveren eller den, der på vegne af denne har tilbagekaldt eller fået tilbagesendt fordringerne.

Stk. 2 Renten i stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende fordringer:

• 1) Fordringer, der i henhold til EU-retsakter skal forrentes med en rente fastsat i henhold til EU-retsakten, uanset at fordringen er oversendt til inddrivelse.

• 2) Fordringer fastsat i henhold til en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag, der fastsætter en rente under inddrivelse, som er højere end inddrivelsesrenten, idet disse fordringer forrentes i henhold til afgørelsen.

• 3) Fordringer, som hviler på et pantebrev, et gældsbrev, et udenretligt frivilligt forlig m.v., og andre fordringer, hvor parterne har aftalt en morarente, som afviger fra renten i stk. 1, jf. dog stk. 3, 3. pkt.

• 4) Fordringer, der hviler på en retsafgørelse, hvor domstolen har truffet afgørelse om en forrentning under inddrivelse, som afviger fra renten i stk. 1, jf. dog stk. 3, 3. pkt.

Stk. 3 For fordringer som nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, hvor parterne har aftalt eller en domstol har fastsat en morarente, som er lavere end renten i stk. 1, kan fordringshaveren vælge, at fordringen ikke skal forrentes eller skal forrentes med en rentesats, som ikke overstiger den aftalte eller i retsafgørelsen fastsatte rente, og som understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system, der herefter beregner renten. Hvis fordringshaveren ønsker at fastholde en aftalt eller ved retsafgørelse fastsat lavere rente, som ikke understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system, skal fordringshaveren beregne renten i henhold til aftalen eller retsafgørelsen og indsende oplysning om renten til restanceinddrivelsesmyndigheden. For fordringer som nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, hvor parterne har aftalt eller en domstol har fastsat en morarente, som er højere end renten i stk. 1, kan fordringshaveren vælge, at fordringen skal forrentes med renten i stk. 1 eller skal forrentes med en rentesats, som ikke overstiger den aftalte eller ved retsafgørelse fastsatte rente, og som understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system, der herefter beregner renten. Hvis fordringshaveren ønsker at fastholde en aftalt eller ved retsafgørelse fastsat højere rente, som ikke understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system, skal fordringshaveren beregne renten i henhold til aftalen eller retsafgørelsen og indsende oplysning om renten til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 4 Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har viden eller mistanke om, at en fordring er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge at suspendere inddrivelsen af renter, der er tilskrevet fordringen efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, eller af hele fordringen inklusive de modtagne renter og gebyrer samt renter og gebyrer, der er tilskrevet eller pålagt efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det samme gælder fordringer tilhørende fordringstyper, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har viden eller mistanke om, at der inden for fordringstypen oversendes fordringer uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer. Suspenderes inddrivelsen efter 1. eller 2. pkt., kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en rimelig frist for fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til at søge mistanken afkræftet eller til efter restanceinddrivelsesmyndighedens anvisning at berigtige forholdet, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en berigtigelse er mulig. Restanceinddrivelsesmyndigheden ophæver suspensionen, når fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, har afkræftet mistanken eller berigtiget forholdet. Afkræftes mistanken eller berigtiges forholdet ikke inden udløbet af den af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsatte frist, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bestemme, at allerede tilskrevne renter efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bortfalder, og at fordringen herefter ikke forrentes efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Stk. 2 Det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til den efter stk. 1 beregnede årlige betalingsevne delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede kroner.

Stk. 3 Når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1, anses skyldneren for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, jf. dog stk. 6.

Stk. 4 Oplysninger fra indkomstregisteret lægges til grund ved fastsættelsen af den årlige nettoindkomst efter stk. 1. Seneste måneds indkomst, jf. stk. 1, som er tilgængelig for restanceinddrivelsesmyndigheden på beregningstidspunktet, omregnet til årsindkomst ved at gange med 12, anvendes som grundlag for beregningen af det månedlige afdragsbeløb. Indkomstoplysninger for en måned anses for at være tilgængelige for restanceinddrivelsesmyndigheden efter udløbet af fristen for indberetning, jf. § 4, stk. 1, 1.-3. pkt., i lov om et indkomstregister, forudsat at der er foretaget en indberetning for den pågældende måned. Hvis den anvendte måneds indkomst i indkomstregisteret afviger fra den forudgående måneds indkomst, og den forudgående måneds indkomst er tilgængelig for restanceinddrivelsesmyndigheden, anvendes den måneds indkomst, hvor indkomsten er lavest, som grundlag for beregningen af indkomsten efter stk. 1. Den anvendte måneds arbejdsmarkedsbidrag og A-skat omregnes ved at gange med 12 til et årligt fradrag, der fratrækkes ved fastsættelsen af den årlige nettoindkomst efter stk. 1.

Stk. 5 Hvis der ikke foreligger oplysninger fra indkomstregisteret om skyldnerens indkomst inden for de forudgående 3 måneder, fastsættes afdragsordningen i stedet på grundlag af seneste årsopgørelse, som på beregningstidspunktet er tilgængelig i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer. Nettoindkomsten efter stk. 1 fastsættes i så fald til den i årsopgørelsen opgjorte personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og med fradrag af den på grundlag af årsopgørelsen beregnede sum af bundskat, topskat, kommuneskat og kirkeskat, som er betalt eller skal betales af skyldner. Hvis der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst inden for de seneste 2 indkomstår, kan afdragsordninger i stedet fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse.

Stk. 6 Afdragsordninger for skyldnere omfattet af stk. 1, 5. pkt., kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7. Indsender skyldner et budgetskema, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden, om betalingsevnevurderingen efter det fremsendte budgetskema skal træde i stedet for den fastsatte afdragsordning, jf. dog stk. 1, 8. pkt. Restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509, om der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog afvise at foretage en betalingsevnevurdering, når denne findes at være uden betydning for afgørelsens udfald. Vurderingen af en indsigelse fra skyldnere omfattet af stk. 1, 6. pkt., sker efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509.

Stk. 7 Indsender skyldner ikke et budgetskema eller en indsigelse inden for fristen, jf. stk. 1, 5. og 6. pkt., kan afdragsordningen iværksættes i overensstemmelse med oplysningerne i varslet. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse samt tidspunktet for betaling af første afdrag.

Stk. 8 Forældre til børn under 18 år betragtes som forsørgere.

Stk. 9 Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om at lade yderligere restancer under inddrivelse være omfattet af en for skyldneren igangværende afdragsordning uden forudgående varsel, såfremt der ikke hermed ændres på afdragsprocenten og afdragsbeløbet efter stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, hvornår en restance skal omfattes af en afdragsordning.

Stk. 10 Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om et ændret afdragsbeløb, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden, at skyldners betalingsevne er forhøjet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel i stk. 1.

Stk. 11 Forslag fra skyldneren til afdragsordninger kan, når særlige forhold taler derfor, tiltrædes af restanceinddrivelsesmyndigheden efter en konkret vurdering, herunder hvis forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont.

Stk. 12 En afdragsordning, som overholdes af skyldneren, er ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg samt foretage modregning, herunder indtrædelse.

Stk. 2 Afgørelse om indeholdelse træffes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Indeholdelsen sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocent) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet.

Stk. 3 Ved afgørelsen om lønindeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand. Dette anses i forhold til skyldnere, der har en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og udelukkende har A-indkomst, der ikke omfattes af § 17, for at være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 11, stk. 1, ganget med den årlige nettoindkomst efter samme bestemmelse, dernæst divideret med samme nettoindkomst, efter at denne forinden er reduceret med det årlige fradragsbeløb efter skattekortet, og endelig ganget med det antal procent, som trækprocenten efter forskudsopgørelsen ligger under 100 pct., jf. dog stk. 7. I forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og i forhold til skyldnere, der har en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og udelukkende har A-indkomst, der omfattes af § 17, anses det for at være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som en afdragsprocent på 4 for skyldnere uden forsørgerpligt over for børn og en afdragsprocent på 3 for skyldnere med forsørgerpligt over for børn, ganget med den årlige nettoindkomst efter samme bestemmelse, dernæst divideret med samme nettoindkomst, efter at denne forinden er reduceret med det årlige fradragsbeløb efter skattekortet, og endelig ganget med det antal procent, som trækprocenten efter forskudsopgørelsen ligger under 100 pct., jf. dog stk. 7. I forhold til skyldnere, der har en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og både har A-indkomst, der omfattes af § 17, og anden A-indkomst, anses det for at være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten, der skal anvendes på A-indkomst omfattet af § 17, fastsættes som den afdragsprocent, der anvendes efter 3. pkt., ganget med den samlede årlige nettoindkomst, dernæst divideret med den samlede årlige nettoindkomst, efter at denne forinden er reduceret med det årlige fradragsbeløb efter skattekortet, og endelig ganget med det antal procent, som trækprocenten efter forskudsopgørelsen ligger under 100 pct., mens lønindeholdelsesprocenten, der skal anvendes på den anden A-indkomst, fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 11, stk. 1, og baseret på den samlede årlige nettoindkomst, ganget med den samlede årlige nettoindkomst, dernæst divideret med den samlede årlige nettoindkomst, efter at denne forinden er reduceret med det årlige fradragsbeløb efter skattekortet, og endelig ganget med det antal procent, som trækprocenten efter forskudsopgørelsen ligger under 100 pct., jf. dog stk. 7. Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 2.-5. pkt., må antages at føre til overdækning af gælden, som denne er opgjort i varslet, inden for den første måned, hvor der foretages lønindeholdelse, fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, idet der ved en lønindeholdelse efter 4. pkt. dog alene foretages en reduktion i lønindeholdelsesprocenten for den A-indkomst, der ikke omfattes af § 17, og den reducerede lønindeholdelsesprocent anvendes tillige på A-indkomsten omfattet af § 17, hvis den efter 4. pkt. beregnede lønindeholdelsesprocent for A-indkomsten omfattet af § 17 er højere end den for den anden A-indkomst reducerede lønindeholdelsesprocent. Ved vurderingen af, om overdækning af gælden vil ske, medregnes gebyr for afgørelsen og renter, som måtte påløbe frem til førstkommende månedsskifte, efter at lønindeholdelsen er gennemført. Den reducerede lønindeholdelsesprocent, der modsvarer det opgjorte beløb, rundes op til nærmeste hele procent. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, kan ikke overstige 100 pct.

Stk. 4 Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive den maksimale betalingsevne efter § 11, stk. 1, og hvilken indkomst der er lagt til grund ved beregningen af betalingsevnen eller betalingsevnen efter § 18, stk. 2. Varslet skal endvidere angive den beregnede lønindeholdelsesprocent efter reglerne i stk. 3, 2.-5. pkt., eller § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt. Varslet skal herudover indeholde oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen. Sammen med varslet om lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden i forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., stille et budgetskema til rådighed for skyldneren og oplyse, at skyldneren kan udfylde og inden for en frist, der skal være mindst 14 dage, indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent, jf. dog 6. pkt. I forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og i forhold til skyldnere, der udelukkende har A-indkomst omfattet af § 17, skal varslet indeholde oplysning om, at skyldneren inden for en frist, der skal være mindst 14 dage, kan fremsætte indsigelse over for restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 5 Indsender skyldneren ikke budgetskemaet, eller fremsætter skyldneren ikke indsigelse, jf. stk. 4, kan lønindeholdelsen iværksættes i overensstemmelse med oplysningerne i varslet eller med en reduceret lønindeholdelsesprocent, jf. stk. 3, 6. pkt., eller med en justeret lønindeholdelsesprocent, jf. stk. 3, 9. pkt. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse.

Stk. 6 Lønindeholdelse kan dog iværksættes uden forudgående varsel og underretning, hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige.

Stk. 7 Hvis skyldneren indsender budgetskemaet eller fremsætter indsigelse, jf. stk. 4, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden, om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand. Vurderingen efter budgetskemaet sker efter reglerne i kapitel 7, mens vurderingen af en indsigelse, jf. stk. 4, 6. pkt., sker efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509. Viser vurderingen, at skyldner ikke overlades det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand, kan der bevilges henstand, jf. § 12. §§ 12 og 13 finder tillige anvendelse på vurderinger efter dette stykke.

Stk. 8 Hvis en skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at iværksætte lønindeholdelse for yderligere restancer under inddrivelse uden forudgående varsel, herunder kan lønindeholdelsen foretages med løn- indeholdelsesprocenten efter stk. 3, 2.-5. pkt., henholdsvis kapitel 7, bortset fra § 18, stk. 1, 4. pkt., uanset at der er foretaget lønindeholdelse med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, 6. pkt., eller § 18, stk. 1, 4. pkt., eller en justeret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, 9. pkt. Restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, hvornår der skal træffes en ny afgørelse efter 1. pkt.

Stk. 9 Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om en ændret lønindeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Hvis den ændrede afgørelse baseres på en vurdering af, at skyldners betalingsevne er forhøjet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel i stk. 4.

Stk. 10 Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom, medmindre indkomsten udelukkende består af A-indkomst omfattet af § 17. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog afvise at foretage en betalingsevnevurdering, når denne findes at være uden betydning for afgørelsens udfald.

Stk. 2 Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i andre A-indkomster end de i stk. 1 nævnte.

Stk. 3 Indeholdelsespligtige, der udbetaler sådan A-indkomst, rekvirerer et skattekort m.v., hvori indeholdelsesprocenten for A-skat tillagt lønindeholdelsesprocenten for A-indkomst omfattet af § 17 er angivet separat.

Stk. 2 Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:

• 1) Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.

• 2) Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.

• 3) Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.

• 4) Bidragsforpligtelser, jf. § 23.

• 5) Udgifter til særlige behov, jf. § 24.

• 6) Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.

• 7) Et rådighedsbeløb, jf. § 26.

• 8) Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.

• 9) Ydelser på anden gæld, jf. § 28.

Stk. 3 Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 19.

Stk. 4 Det månedlige afdrag udgøres af skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

• 1) Skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen.

• 2) Der samtidig træffes afgørelse om eftergivelse.

• 3) Der samtidig afsiges gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle.

• 4) Ægtefællen afdrager offentlig gæld.

Stk. 5 Stk. 4, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 6 I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 7 Modtager skyldneren både A-indkomst omfattet af § 17 og anden A-indkomst, og anmoder skyldneren om en betalingsevnevurdering efter reglerne i dette kapitel, beregnes den lønindeholdelsesprocent, der skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, efter § 14, stk. 3, 3. pkt., mens den lønindeholdelsesprocent, der skal anvendes på den anden A-indkomst, beregnes efter stk. 1, idet denne lønindeholdelsesprocent dog også skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, hvis den er lavere end den lønindeholdelsesprocent, der er beregnet for A-indkomsten omfattet af § 17.

Stk. 8 I forhold til en skyldner, der har en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og som efter en betalingsevnevurdering efter reglerne i dette kapitel enten ikke har en betalingsevne eller har en betalingsevne under det beløb, som i medfør af tabellen i § 11, stk. 1, kan beregnes for en skyldner, hvis nettoindkomst er det største beløb under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., iværksættes lønindeholdelsen med en lønindeholdelsesprocent beregnet ved anvendelse af den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner, hvis nettoindkomst er det største beløb under lavindkomstgrænsen. Er det beløb, der skal lønindeholdes, når lønindeholdelsesprocenten er beregnet efter 1. pkt., mindre end den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner, hvis nettoindkomst er det største beløb under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., opjusteres lønindeholdelsesprocenten til den procent, der vil medføre, at det beløb, der herefter lønindeholdes, svarer til det beløb, der er lig med den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner med en nettoindkomst på det største beløb under lavindkomstgrænsen, eller det højere beløb, som ligger nærmest dette beløb, når lønindeholdelsesprocenten er fastsat med et helt tal efter stk. 1, 2. pkt., jf. dog 3. pkt. Er skyldneren omfattet af stk. 7, anvendes ved beregningen af den lønindeholdelsesprocent, der skal anvendes på den A-indkomst, der ikke omfattes af § 17, det beløb, som ville skulle være lønindeholdt, hvis skyldnerens nettoindkomst havde været det største beløb under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., mens lønindeholdelsesprocenten, der skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, beregnes efter § 14, stk. 3, 3. pkt., idet lønindeholdelsesprocenten, der er beregnet for den anden A-indkomst, dog også skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, hvis den er lavere end den lønindeholdelsesprocent, der er beregnet for A-indkomsten omfattet af § 17. Lønindeholdelse iværksættes dog ikke, hvis en lønindeholdelse med 1 pct. vil føre til, at der hos skyldneren lønindeholdes 500 kr. eller mere. I forbindelse med vurderingen efter dette kapitel vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden samtidig, om der efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509, overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand ved en lønindeholdelse efter dette stykke.

Stk. 2 Som indkomst medregnes alle indtægter, herunder indtægter omfattet af § 17, bortset fra:

• 1) Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der kompenserer modtageren for en ikkeøkonomisk skade.

• 2) Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.

• 3) Boligstøtte og andre boligydelser.

Stk. 3 Som indtægt medregnes endvidere:

• 1) Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.

• 2) Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Stk. 4 Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2 og 3 med fradrag af:

• 1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning.

• 2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren.

• 3) Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 840 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.

• 4) Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.

• 5) Bidrag til efterlønsordning.

• 6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

Stk. 2 Som indtægt medregnes børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.

Stk. 3 Som udgifter medregnes:

• 1) Udgifter vedrørende pasning af barnet.

• 2) Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.

• 3) Udgifter til barnets særlige behov, jf. § 24, og barnets ganske særlige behov, jf. § 25.

• 4) Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 1.900 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 2.430 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 3.500 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Stk. 4 Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn.

Stk. 2 Er der fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter § 18, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 21, stk. 3, nr. 4.

Stk. 2 Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 18, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse.

Stk. 3 Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 18, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Stk. 2 Reglerne i dette kapitel finder kun anvendelse, når ægtefællerne har samme folkeregisteradresse og dermed kan anses for samlevende ved betalingsevnevurderingen. Er ægtefællerne ikke samlevende, opgøres nettoindkomsten separat for skyldner med fradrag af de omkostninger, jf. § 18, stk. 2, der kan henføres til skyldners folkeregisteradresse.

Stk. 2 Har skyldneren, i perioden fra eftergivelsessagen bliver indledt, til eftergivelsesafgørelsen bliver truffet, opsparet et beløb til fordel for kreditorerne, forkortes afdragsperiodens længde med det antal måneder, som beløbet dækker det månedlige afdrag efter stk. 1.

Stk. 2 I eftergivelsessager gælder i stedet for § 19, stk. 3, følgende: Som indtægt medregnes endvidere hvert år:

• 1) En forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden.

• 2) En forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende, der er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem den udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere.

Stk. 3 I eftergivelsessager gælder i stedet for § 19, stk. 4, nr. 2, følgende: Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren,

• 1) når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og

• 2) når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche m.v., er tale om sædvanlige indbetalinger.

Stk. 2 Der skal ved vurderingen af, om der kan ske afskrivning, lægges vægt på, om skyldneren har betalingsevne, om skyldneren ejer aktiver, og om der er knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen.

Stk. 2 Som rimelige omkostninger, der kan overvæltes på skyldneren i medfør af stk. 1, anses omkostninger, der vedrører den private inkassators relevante arbejde med eksempelvis søgning efter kontaktoplysninger om skyldneren, udsendelse af påkravsskrivelser, telefoninkasso, formidling af en afdragsordning med restanceinddrivelsesmyndigheden, udsendelse af erindringsskrivelse for manglende afdragsbetaling samt andre rimelige foranstaltninger, der udenretligt gennemføres med henblik på inddrivelsen i udlandet, herunder undersøgelse af, hvilke inden- og udenretlige inddrivelsesmuligheder der findes i det pågældende land og kan være relevante i forhold til skyldneren.

Stk. 3 Omkostningerne efter stk. 1 kan bestå af et grundbeløb og en provision beregnet af det beløb, hvis inddrivelse den private inkassator har bistået med, og udgifter og honorarer, som den private inkassator ifølge aftalen med restanceinddrivelsesmyndigheden kan kræve betalt.

Stk. 4 Overvæltning efter stk. 1 kan alene ske, hvis inddrivelsen er retmæssig og relevant. Inddrivelsen vil ikke være retmæssig, hvis fordringen ikke består, og vil ikke være relevant, hvis

• 1) restanceinddrivelsesmyndigheden på tidspunktet for antagelsen af den private inkassator til den udenretlige inddrivelse hos skyldneren havde haft mulighed for at forestå inddrivelsen i Danmark og burde have indset denne mulighed, eller hvis

• 2) restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af en bistandsaftale m.v. om inddrivelse havde haft mulighed for at anmode om bistand fra en kompetent myndighed i det pågældende land, medmindre det pågældende land enten generelt eller konkret har meddelt ikke at ville yde en sådan bistand eller ikke inden for en i bistandsaftalen m.v. fastsat frist eller, hvis en sådan frist ikke er fastsat, en efter restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering rimelig frist regnet fra bistandsanmodningens fremsættelse har bekræftet at ville yde bistand til inddrivelsen, eller hvis

• 3) de foranstaltninger, der begrunder omkostningerne, åbenlyst ikke burde være gennemført af den private inkassator.

Stk. 5 Hvis fordringen består med et mindre beløb end det beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden lagde til grund ved antagelsen af den private inkassator, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra en konkret vurdering vælge, at overvæltning efter stk. 1 helt eller delvist skal undlades.

Stk. 2 Udstår skyldneren fængselsstraf eller forvaring i fængsel eller arresthus, indgives ansøgning om eftergivelse til fængslet eller arresthuset. Hvis skyldneren er udstationeret til eller anbragt i en af Kriminalforsorgens pensioner eller en institution m.v. uden for Kriminalforsorgen, indgives ansøgningen dog til den institution, hvorfra den dømte er udstationeret, eller til skyldnerens moderinstitution.

Stk. 3 Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, afgiver indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt eftergivelse bør ske.

Stk. 2 Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om, at inddrivelsen ikke udsættes eller standses, skal restanceinddrivelsesmyndigheden vejlede den dømte om adgangen til at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident, jf. retsplejelovens § 911, stk. 2 og 3, eller Højesteret, jf. retsplejelovens § 932, stk. 3. Tillades anke, skal fuldbyrdelsen udsættes (standses).

Stk. 2 Restanceinddrivelsesmyndigheden udsætter eller standser fuldbyrdelsen, hvis Den Særlige Klageret bestemmer det, jf. retsplejelovens § 986, 1. pkt.

Stk. 2 Oversendelse efter stk. 1 skal dog ikke ske, hvis

• 1) der ikke er hjemmel til fastsættelse af forvandlingsstraf for bøden, eller

• 2) forvandlingsstraffen er forældet.

Stk. 2 Modtages en klage efter stk. 1 efter klagefristens udløb, sender restanceinddrivelsesmyndigheden straks klagen videre til Skatteankestyrelsen til afgørelse af, om særlige omstændigheder taler for, at klagen trods fristoverskridelsen behandles.

Stk. 3 Skatteankestyrelsen sender snarest muligt sin afgørelse efter stk. 2 til klageren med kopi til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2 Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en fornyet vurdering ikke finder grundlag for at ændre afgørelsen eller dækningen, eller hvis restanceinddrivelsesmyndigheden kun finder grundlag for at give klager delvist medhold, og klager i den anledning fastholder klagen, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Skatteankestyrelsen sammen med en udtalelse om sagen.

Stk. 3 Det skal fremgå af udtalelsen, hvis der er punkter i den påklagede afgørelse eller dækning, der anses for urigtige, og begrundelsen herfor. Med udtalelsen skal følge i original eller kopi:

• 1) Klagen.

• 2) Den afgørelse eller oplysninger om den dækning, der klages over.

• 3) Dokumenter, som klageren har ønsket at anvende som bevis.

Stk. 4 Meddelelse om, at klagen fastholdes, jf. stk. 2, skal være modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden senest 1 måned efter, at klager har modtaget meddelelse om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan give delvist medhold i klagen.

Stk. 2 Restanceinddrivelsesmyndigheden er i forbindelse med meddelelsen om en afgørelse eller beslutning om modregning ikke forpligtet til at oplyse skyldneren om, at der ved modregningen kan være sket en fravigelse af rækkefølgen for dækning af fordringer, eller at der efter modregningen vil kunne blive foretaget en ompostering af renter og hovedkrav, i tilfælde af at hovedstolen skal nedjusteres, eller at der i gældsopgørelsen kan være udækkede renter vedrørende hovedkravet, selv om hovedkravet er blevet dækket ved modregningen.

Stk. 3 Renter efter kildeskattelovens §§ 61, 62 A og 63 og den tidligere § 62 B samt selskabsskattelovens § 30 kan i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser m.v. afgivet eller truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden beskrives med henvisning til den årsopgørelse eller forskudsopgørelse, hvorpå renten er opkrævet. Renter efter § 13, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008 om arbejdsmarkedsbidrag kan i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser m.v. afgivet eller truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden beskrives med henvisning til arbejdsmarkedsbidragsopgørelsen.

Stk. 4 En fordring med tillæg af renter og gebyrer, der er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden uden særskilt angivelse af fordringen og dens renter og gebyrer, eller hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har mistanke om en sådan manglende angivelse, kan af restanceinddrivelsesmyndigheden i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser m.v. til skyldneren og andre beskrives, som den er modtaget, og uden særskilt angivelse af eller oplysning om de pågældende renter og gebyrer. Tilsvarende kan flere fordringer af samme type, der er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden som en samlet fordring uden særskilt angivelse af de enkelte fordringer, der er blevet samlet, eller hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har mistanke om en sådan manglende angivelse, af restanceinddrivelsesmyndigheden i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser m.v. til skyldneren og andre beskrives, som de er modtaget, og uden særskilt angivelse af, at fordringerne er eller kan være blevet samlet, eller af de enkelte fordringer, der er eller kan være blevet samlet.

Stk. 2 Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at der helt eller delvist ikke skal ske modregning i en udbetaling, selv om den er af en type, der er omfattet af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte liste, hvis modregningen ikke kan gennemføres uden manuel sagsbehandling, og det under hensyntagen til tilrettelæggelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens drift, udbetalingsfristen, fordringernes beløb eller kompleksiteten af den nødvendige sagsbehandling findes hensigtsmæssigt.

Stk. 2 Når restanceinddrivelsesmyndigheden retskraftvurderer fordringer vedrørende skyldneren, og fordringerne ikke er berørt af mistanke om datafejl, jf. stk. 3, retskraftvurderes først bøder, dernæst private krav på underholdsbidrag og endelig andre fordringer. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog vælge at fravige rækkefølgen efter 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. Retskraftvurderingerne foretages derudover således, at det i henhold til den anslåede kursværdi størst mulige beløb i forhold til den anvendte tid søges retskraftvurderet. For bøder gennemføres retskraftvurderingen dog så vidt muligt inden udløbet af forældelsesfristen for bødens forvandlingsstraf.

Stk. 3 Ved mistanke om datafejl, der kan have betydning for inddrivelse, modregning eller dækning, vurderes fordringerne i den rækkefølge, som af restanceinddrivelsesmyndigheden skønnes hensigtsmæssig. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved vurderingen af, hvilken rækkefølge der er hensigtsmæssig, bl.a. tage hensyn til fordringernes beløb, fejlens karakter, undersøgelsernes kompleksitet og mulighederne for at opnå betaling.

Stk. 4 Ved modtagelsen af en betaling anvendes beløbet til at dække fordringer, der er konstateret retskraftige og uden datafejl, i overensstemmelse med § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Er der herefter et beløb i overskud, og har skyldneren hos restanceinddrivelsesmyndigheden anden gæld med tvivlsom retskraft eller mistanke om datafejl under inddrivelse, vurderer og dækker restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra rækkefølgen i stk. 2 og 3 så stor en del af denne gæld, som beløbsmæssigt svarer til det overskydende beløb, idet renter og lignende ydelser dog vurderes sidst, jf. stk. 6, 1. pkt. Er den anden gæld, jf. 2. pkt., registreret i DMI, gælder dog § 18 j, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fravige den i 1. pkt. nævnte rækkefølge, hvis det efter restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering vil forsinke anvendelsen af det overskydende beløb til dækning af skyldnerens øvrige gæld under inddrivelse. I så fald kan restanceinddrivelsesmyndigheden vurdere og dække de fordringer, der vurderes hurtigst at kunne anvendes til en dækning med det overskydende beløb.

Stk. 5 I forbindelse med en modregning og i forbindelse med anvendelse af et overskydende beløb, jf. § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, kan rækkefølgen, der efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige eller efter regler i anden lovgivning skal anvendes ved dækning af fordringer, og rækkefølgen for vurderinger, jf. bekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, fraviges, så beløbet først anvendes til at dække fordringer, der er konstateret retskraftige og uden datafejl. Er der herefter et beløb i overskud, og har skyldneren anden gæld med tvivlsom retskraft eller mistanke om datafejl, som i § 7, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige forudsættes dækket ved modregning, vurderer og dækker restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra rækkefølgen i bekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, så stor en del af denne gæld, som beløbsmæssigt svarer til det overskydende beløb, idet renter og lignende ydelser dog vurderes sidst, jf. stk. 6, 1. pkt. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fravige denne rækkefølge for vurderingerne eller beslutte, at der helt eller delvist ikke skal ske modregning i udbetalingen, hvis det under hensyntagen til tilrettelæggelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens drift, udbetalingsfristen, fordringernes beløb, fejlens karakter eller undersøgelsernes kompleksitet findes hensigtsmæssigt.

Stk. 6 Renter og lignende ydelser, der omfattes af forældelseslovens § 23, stk. 2, vurderes alene, hvis den fordring, de vedrører, er retskraftig og uden datafejl. En vurdering af renter og lignende ydelser, jf. 1. pkt., finder ikke sted, hvis de afskrives efter § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, fordi det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at foretage en vurdering af dem.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige ophæves.

Stk. 3 § 14, stk. 8, finder ikke anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse truffet inden den 1. oktober 2023.