Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Kapitel 7

Stk. 2 Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:

• 1) Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.

• 2) Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.

• 3) Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.

• 4) Bidragsforpligtelser, jf. § 23.

• 5) Udgifter til særlige behov, jf. § 24.

• 6) Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.

• 7) Et rådighedsbeløb, jf. § 26.

• 8) Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.

• 9) Ydelser på anden gæld, jf. § 28.

Stk. 3 Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 19.

Stk. 4 Det månedlige afdrag udgøres af skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

• 1) Skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen.

• 2) Der samtidig træffes afgørelse om eftergivelse.

• 3) Der samtidig afsiges gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle.

• 4) Ægtefællen afdrager offentlig gæld.

Stk. 5 Stk. 4, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 6 I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 7 Modtager skyldneren både A-indkomst omfattet af § 17 og anden A-indkomst, og anmoder skyldneren om en betalingsevnevurdering efter reglerne i dette kapitel, beregnes den lønindeholdelsesprocent, der skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, efter § 14, stk. 3, 3. pkt., mens den lønindeholdelsesprocent, der skal anvendes på den anden A-indkomst, beregnes efter stk. 1, idet denne lønindeholdelsesprocent dog også skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, hvis den er lavere end den lønindeholdelsesprocent, der er beregnet for A-indkomsten omfattet af § 17.

Stk. 8 I forhold til en skyldner, der har en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og som efter en betalingsevnevurdering efter reglerne i dette kapitel enten ikke har en betalingsevne eller har en betalingsevne under det beløb, som i medfør af tabellen i § 11, stk. 1, kan beregnes for en skyldner, hvis nettoindkomst er det største beløb under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., iværksættes lønindeholdelsen med en lønindeholdelsesprocent beregnet ved anvendelse af den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner, hvis nettoindkomst er det største beløb under lavindkomstgrænsen. Er det beløb, der skal lønindeholdes, når lønindeholdelsesprocenten er beregnet efter 1. pkt., mindre end den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner, hvis nettoindkomst er det største beløb under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., opjusteres lønindeholdelsesprocenten til den procent, der vil medføre, at det beløb, der herefter lønindeholdes, svarer til det beløb, der er lig med den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner med en nettoindkomst på det største beløb under lavindkomstgrænsen, eller det højere beløb, som ligger nærmest dette beløb, når lønindeholdelsesprocenten er fastsat med et helt tal efter stk. 1, 2. pkt., jf. dog 3. pkt. Er skyldneren omfattet af stk. 7, anvendes ved beregningen af den lønindeholdelsesprocent, der skal anvendes på den A-indkomst, der ikke omfattes af § 17, det beløb, som ville skulle være lønindeholdt, hvis skyldnerens nettoindkomst havde været det største beløb under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., mens lønindeholdelsesprocenten, der skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, beregnes efter § 14, stk. 3, 3. pkt., idet lønindeholdelsesprocenten, der er beregnet for den anden A-indkomst, dog også skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, hvis den er lavere end den lønindeholdelsesprocent, der er beregnet for A-indkomsten omfattet af § 17. Lønindeholdelse iværksættes dog ikke, hvis en lønindeholdelse med 1 pct. vil føre til, at der hos skyldneren lønindeholdes 500 kr. eller mere. I forbindelse med vurderingen efter dette kapitel vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden samtidig, om der efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509, overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand ved en lønindeholdelse efter dette stykke.

Stk. 2 Som indkomst medregnes alle indtægter, herunder indtægter omfattet af § 17, bortset fra:

• 1) Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der kompenserer modtageren for en ikkeøkonomisk skade.

• 2) Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.

• 3) Boligstøtte og andre boligydelser.

Stk. 3 Som indtægt medregnes endvidere:

• 1) Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.

• 2) Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Stk. 4 Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2 og 3 med fradrag af:

• 1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning.

• 2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren.

• 3) Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 840 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.

• 4) Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.

• 5) Bidrag til efterlønsordning.

• 6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

Stk. 2 Som indtægt medregnes børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.

Stk. 3 Som udgifter medregnes:

• 1) Udgifter vedrørende pasning af barnet.

• 2) Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.

• 3) Udgifter til barnets særlige behov, jf. § 24, og barnets ganske særlige behov, jf. § 25.

• 4) Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 1.900 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 2.430 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 3.500 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Stk. 4 Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn.

Stk. 2 Er der fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter § 18, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 21, stk. 3, nr. 4.

Stk. 2 Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 18, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse.

Stk. 3 Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 18, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Stk. 2 Reglerne i dette kapitel finder kun anvendelse, når ægtefællerne har samme folkeregisteradresse og dermed kan anses for samlevende ved betalingsevnevurderingen. Er ægtefællerne ikke samlevende, opgøres nettoindkomsten separat for skyldner med fradrag af de omkostninger, jf. § 18, stk. 2, der kan henføres til skyldners folkeregisteradresse.