Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 147 af 25. februar 2020

Oplysninger om pengeinstituttets indlånskonti
§ 4

Et pengeinstitut skal oplyse følgende om dets mest almindeligt forekommende indlånskonti, når 5 pct. af målgruppen blandt pengeinstituttets kunder har denne kontotype:

  • 1) Den nominelle årlige rente, dvs. den årlige rente inklusive renters rente.

  • 2) Hvordan renten beregnes, hvis renten varierer med indeståendet på kontoen, herunder om saldospænd, og om renten er variabel.

  • 3) Særlige fordele og begrænsninger, som pengeinstituttet knytter til den enkelte konto.

  • 4) Etablerings- og løbende omkostninger forbundet med den enkelte konto.

Stk. 2 Oplyser et pengeinstitut om andre end de mest almindeligt forekommende indlånskonti, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.