Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Kapitel 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007

Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 23

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007, jf. dog stk. 3, og §§ 24-25.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ophæves.

Stk. 3 Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunne finde anvendelse for Grønland.

§ 24

Den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i indledningen til nærværende bekendtgørelse under nr. 1-14 og 18-22 angivne uddannelser.

Stk. 2 For uddannelser, som er omfattet af stk. 1, finder den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tillige anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august 2007.

§ 25

Den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen før den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler gældende før 1. august 2005. Bekendtgørelsen finder i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2007, for så vidt angår højere forberedelseseksamen, og 2008 for så vidt angår uddannelsen til studentereksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, inkl. syge- og omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen).

§ 26

Karakterer, der er givet efter 13-skalaen, konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset til karakterer efter 7-trins-skalaen, jf. dog § 25. For konverterede karakterer skal også karakteren efter den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen) fremgå af beviset.

Stk. 2 Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala:

13-skala

13

11

10

9

8

7

6

5

03

00

7-trins-skala

12

12

10

7

7

4

02

00

00

-3


Stk. 3 Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene beregnes på basis af karakterer fra 7-trins-skalaen, jf. dog § 25.