Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud § 2

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 887 af 11. august 2011,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 550 af 29. maj 2013 og bekendtgørelse nr. 178 af 11. februar 2016

§ 2

Formanden for Klagenævnet for Udbud tilrettelægger arbejdet i Klagenævnet for Udbud og dets sekretariat. Formanden for Klagenævnet for Udbud udpeger en formand for den enkelte sag blandt formandskabet.

Stk. 2 Formanden for Klagenævnet for Udbud kan bemyndige en næstformand til at træde i sit sted.

Stk. 3 Henvisningerne til udbudslovens § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., er forkerte. Bestemmelserne om udpegning af flere sagkyndige står i udbudslovens § 10, stk. 4, 2. og 3. pkt., og vi har ladet vores henvisninger pege derhen. Formanden for den enkelte sag udpeger under hensyn til sagens beskaffenhed den eller de sagkyndige, der skal deltage i sagens behandling, jf. § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om Klagenævnet for Udbud.

Stk. 4 Forudsætter afgørelsen kendskab til prøvnings-, certificerings-, inspektions- og verifikationsvirksomhed, skal mindst en sagkyndig have særligt kendskab til området.