Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3 Kapitel 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 978 af 11. august 2017

Kapitel 5 Øvrige bestemmelser
§ 13

Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 14

Hvis kommunalbestyrelsen har anmeldt et tilbagebetalingskrav fuldt ud til refusion, skal tilbagebetalinger fra skyldneren, når de indgår til kommunen, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder. Det samme gælder, når kommunalbestyrelsen modtager afdrag fra restanceinddrivelsesmyndigheden.