Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 234 af 15. april 1988

§ 1

En kommunalbestyrelse kan bestemme, at der skal betales gebyr i forbindelse med meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Dette gælder også, hvor den private skal anvende oplysningerne i forbindelse med afholdelse af tvangsauktion. Gebyret kan højst udgøre 400 kr.

Stk. 2 Der skal ikke betales gebyr for oplysninger, som kommunen som rettighedshaver skal afgive til brug for udarbejdelse af salgsopstilling og tvangsauktionsvilkår, jf. retsplejelovens § 562, stk. 3, og § 569.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at forespørgsler om ejendomsoplysninger skal ske ved anvendelse af et særligt skema.