Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2546 af 16. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 104 af 28. januar 2024

§ 6

En repræsentant for kommunalbestyrelsen skal under grundlovsceremonien sikre sig ansøgerens identitet ved forevisning af gyldig legitimation med foto. Kan dette ikke forevises af ansøgeren, kan ansøgeren ikke deltage i ceremonien.

Stk. 2 Som gyldig legitimation efter stk. 1 anses

  • 1) opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark,

  • 2) pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller

  • 3) pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.

Stk. 3 En ansøger, der ikke er i besiddelse af gyldig legitimation efter stk. 2, skal forud for grundlovsceremonien ansøge Udlændinge- og Integrationsministeriet om tilladelse til at benytte anden form for legitimation ved grundlovsceremonien.

Stk. 4 Har Udlændinge- og Integrationsministeriet meddelt tilladelse til benyttelse af anden form for legitimation end de i stk. 2 nævnte, skal ansøgeren forevise tilladelsen ved grundlovsceremonien.