Bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1513 af 23. december 2014,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 358 af 08. april 2015

§ 2

Den enkelte kommune skal bidrage til statens udgifter til a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udbetales af en a-kasse til ledige a-dagpengemodtagere og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med ophold i kommunen.

Stk. 2 Den enkelte kommune skal også bidrage til statens udgifter til befordringsgodtgørelse, der udbetales af en a-kasse til ledige med ophold i kommunen.

Stk. 3 Kommunerne skal ikke bidrage til finansieringen af dagpenge under den lediges første 14 dages sygdom, jf. § 82 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4 Kommunerne skal ikke bidrage til finansieringen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under den lediges første 14 dages sygdom, jf. § 52 o, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5 Kommunerne skal ikke bidrage til a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i forordning (EØF) 883/04.

Stk. 6 Kommunerne skal ikke bidrage, hvis udbetalingen af a-dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller befordringsgodtgørelse er sket med urette. Det gælder, uanset om det fejludbetalte beløb skal betales tilbage af a-kassen eller den ledige. Kommunen skal heller ikke bidrage, hvis a-dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller befordringsgodtgørelse er udbetalt med rette, men a-kassen mister retten til refusion på grund af fejl i a-kassens sagsbehandling.