Kapitel 3 Kompensationsberettigede omkostninger og krav
Ret til kompensation omfatter virksomheder, som har haft en omsætningsnedgang på minimum 35 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 1, minimum 30 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 2-3, eller 100 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 4 som følge af at være ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner.
Stk. 2 Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2-9, litra a og b, nr. 10, litra a og nr. 11, kompenseres med 50 pct. af de stedbundne faste omkostninger.
Stk. 3 Virksomheder omfattet § 1, stk. 2, nr. 1, jf. dog stk. 5, som har forbud mod at holde åbent og som ikke har haft en omsætning i denne periode, kompenseres med 100 pct. af virksomhedens stedbundne faste omkostninger. Virksomheder, der har omsætning i perioden, hvor forbuddet er gældende, kompenseres med 50 pct. af de stedbundne faste omkostninger.
Stk. 4 Produktionsenheder omfattet § 1, stk. 2, nr. 9, litra c, om regional nedlukning, som ikke har haft en omsætning i perioden, kompenseres med 100 pct. af produktionsenhedens stedbundne faste omkostninger. Produktionsenheder, der har omsætning i perioden, hvor restriktionen er gældende, kompenseres med 50 pct. af de stedbundne faste omkostninger.
Stk. 5 Produktionsenheder omfattet § 1, stk. 2, nr. 10, litra b, om delvis nedlukning, som ikke har haft en omsætning i perioden, kompenseres med 100 pct. af produktionsenhedens stedbundne faste omkostninger.
Stk. 6 Virksomheder omfattet af stk. 3, 1. pkt., og § 1, stk. 2, nr. 9, litra a, som har haft forbud mod at holde åbent i perioden fra og med den 7. november 2020 til og med den 19. november 2020, er berettiget til kompensation på 100 pct. af de stedbundne faste omkostninger, i den efterfølgende periode fra og med den 20. november 2020 til og med den 26. november 2020, såfremt virksomheden ikke har haft omsætning i pågældende periode.
Stk. 7 Der ydes kompensation for følgende faktiske afholdte stedbundne faste omkostninger, som virksomheden har anvendt og afholdt i Danmark, uagtet om den faktiske betaling for omkostningen falder i kompensationsperioden:
-
1) Husleje.
-
2) Renter og bidrag på lån i ejendommen.
-
3) Forbrugsudgifter til el, vand og varme.
-
4) Ejendomsforsikring og -skatter.
Stk. 8 Den samlede kompensation efter stk. 2-6, kan maksimalt være på 100.000 kr. pr. måned pr. virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1-10, litra a og nr. 11, og § 1, stk. 3, eller pr. produktionsenhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 10, litra b.
Stk. 9 Kompensationen for stedbundne faste omkostninger kan ikke overstige den nominelle nedgang i omsætningen fra referenceperioden til kompensationsperioden.
For at modtage en samlet kompensation på mere end 60 mio. kr. efter ordningerne for faste omkostninger, jf. bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020 om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 26 af 11. januar 2021 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 27 af 11. januar 2021 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden november 2020 til februar 2021 med senere ændringer samt denne bekendtgørelse, er det en betingelse, at virksomheden ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, jf. § 7, stk. 3, medmindre aktietilbagekøbet sker som følge af individuel aftale med medarbejdere i virksomheden eller virksomhedens datterselskab eller virksomhedens bestyrelsesmedlemmer indgået før den 9. marts 2020.
Stk. 2 Der ydes ikke kompensation til virksomheder omfattet af § 1, stk. 1-3, hvis stedbundne faste omkostninger udgør mindre end 4.000 kr. pr. måned, for en given kompensationsperiode.
Stk. 3 Der kan ikke ydes kompensation for stedbundne faste omkostninger i kompensationsperioden, som virksomheden med rimelighed kunne have afværget.
Stk. 4 Der ydes ikke kompensation, i det omfang en nedgang i omsætning må anses at være forårsaget af, at virksomheden uretmæssigt har undladt at henføre omsætning til kompensationsperioden.
Stk. 5 Kompensationen ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, som senest ændret ved Europa-Kommissionens forordning nr. 2020/972 af 2. juli 2020. En virksomhed må samlet modtage op til 200.000 EUR i de minimis-støtte over en periode på tre regnskabsår. Perioden regnes bagud fra indeværende regnskabsår.
Virksomheden kan ikke få kompensation efter denne bekendtgørelse for samme periode, hvor virksomheden på ansøgningstidspunktet efter denne bekendtgørelse, har modtaget kompensation efter bekendtgørelse nr. 26 af 11. januar 2021 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020 med senere ændringer og bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden november 2020 til februar 2021 med senere ændringer.
Stk. 2 Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19).
Stk. 3 Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at virksomheden for det indkomstår, henholdsvis 2020 og 2021, der modtages kompensation for, har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at virksomheden ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med virksomheden, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori virksomheden indgår.
Stk. 4 Såfremt virksomheden indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem virksomheden og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 3, som hovedformål eller et af hovedformålene.