Bekendtgørelse om kompensation for stedbundne faste omkostninger til restriktionsramte virksomheder som følge af COVID-19 § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 115 af 29. januar 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 336 af 01. marts 2021, bekendtgørelse nr. 738 af 26. april 2021, bekendtgørelse nr. 2713 af 16. december 2021, bekendtgørelse nr. 650 af 12. maj 2022, bekendtgørelse nr. 1338 af 22. september 2022 og bekendtgørelse nr. 1636 af 21. december 2022

§ 5

Virksomheden kan ikke få kompensation efter denne bekendtgørelse for samme periode, hvor virksomheden på ansøgningstidspunktet efter denne bekendtgørelse, har modtaget kompensation efter bekendtgørelse nr. 26 af 11. januar 2021 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020 med senere ændringer og bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden november 2020 til februar 2021 med senere ændringer.

Stk. 2 Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19).

Stk. 3 Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at virksomheden for det indkomstår, henholdsvis 2020 og 2021, der modtages kompensation for, har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at virksomheden ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med virksomheden, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori virksomheden indgår.

Stk. 4 Såfremt virksomheden indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem virksomheden og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 3, som hovedformål eller et af hovedformålene.