Bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer fra maj 2021 til og med august 2021 som følge af covid-19-afværgeforanstaltninger Kapitel 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 990 af 21. maj 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1565 af 02. juli 2021, bekendtgørelse nr. 1999 af 29. oktober 2021, bekendtgørelse nr. 74 af 17. januar 2022 og bekendtgørelse nr. 1329 af 22. september 2022

Kapitel 6 Klage, straf og ikrafttræden
Klageadgang
§ 18

Erhvervsstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse, som vedrører frivillige foreninger, kan påklages til Erhvervsministeriet.

Straf
§ 19

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v., afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer), dog ikke frivillige foreninger, strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse
§ 20

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. maj 2021.