Bekendtgørelse om kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 228 af 09. marts 2018

Kapitel 1 Definitioner
§ 1

Betegnelsen kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for det kursus, som udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, skal gennemføre som betingelse for forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 6, 1. pkt.

§ 2

Betegnelsen kursusdeltager anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, der ønsker at gennemføre eller har gennemført kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre.

§ 3

Betegnelsen kursusafholder anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for den udbyder, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har indgået aftale med om at afholde kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre.