Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport Kapitel 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 322 af 20. marts 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 650 af 19. maj 2020, bekendtgørelse nr. 952 af 19. maj 2021 og bekendtgørelse nr. 929 af 21. juni 2022

Kapitel 6 Uddannelsessted
§ 38

En chauffør, som er dansk statsborger eller statsborger i et andet land inden for EU eller EØS, skal opnå de i kapitel 3 omhandlede grundlæggende kvalifikationer i Danmark, hvis vedkommende har sin sædvanlige bopæl her i landet.

§ 39

En chauffør, som ikke er statsborger i et land inden for EU eller EØS men som er ansat i eller benyttes af en virksomhed, der er etableret inden for EU eller EØS, skal for at få udstedt et chaufføruddannelsesbevis opnå de grundlæggende kvalifikationer i Danmark, hvis permanent opholdstilladelse eller arbejdstilladelse er udstedt her i landet, eller hvis virksomheden er etableret her i landet.

§ 40

En chauffør skal følge den i kapitel 4 omhandlede efteruddannelse i det land inden for EU eller EØS, hvor den pågældende har sædvanlig bopæl, eller i det land inden for EU eller EØS, hvor den pågældende arbejder.