Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge en virksomhed at sørge for, at virksomhedens kontrolinstans foretager en ekstraordinær efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet i tilfælde af, at virksomheden har udvist forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår den ekstraordinære efterprøvning skal være gennemført.
Stk. 2 Hvis virksomheden ikke har indgået samarbejde med en kontrolinstans, jf. § 12, udpeger Sikkerhedsstyrelsen en kontrolinstans, der foretager den ekstraordinære efterprøvning, jf. stk. 1.
Stk. 3 Hvis kontrolinstansen ved den ekstraordinære efterprøvning konstaterer, at kravene til kvalitetsledelsessystemet ikke overholdes, trækker kontrolinstansen godkendelsen af kvalitetsledelsessystemet tilbage.
Stk. 4 Kontrolinstansen skal i andre tilfælde end tilfældet nævnt i stk. 3 inden en måned efter efterprøvningen indsende rapport til Sikkerhedsstyrelsen om resultatet af den ekstraordinære efterprøvning.